Du behøver ikke at gøre alle erfaringer selv. Fjordland arrangerer, at grupper af landmænd med fælles interesser mødes med jævne mellemrum og deler erfaringer med hinanden.
Fjordland sammensætter grupperne med 8-10 landmænd og en planterådgiver fra Fjordland. Gruppen mødes f.eks. 8-10 gange gennem vækstsæsonen. De mødes på skift ved de enkelte landmænd. I løbet af en sæson har man normalt besøgt alle mindst én gang. Vi har erfaring med, at vores kunder bliver så glade for erfagrupperne, at de fortsætter med den samme gruppe år efter år. Det er rådgiveren, som forbereder og planlægger dagens program, i samarbejde med den landmand, som får besøg.
Der er mulighed for at søge støtte til efteruddannelse og til transport og udgifter til rådgiveren.